Helt som traditionen byder sig, så vil Grundejerforeningen Bakkegård Vests bestyrelse igen i 2014 indbyde til en hyggelig juleafslutning
Helt som traditionen byder sig, så vil Grundejerforeningen Bakkegård Vests bestyrelse igen i 2014 indbyde til en hyggelig juleafslutning, hvor vi skal hygge med julegløgg og æbleskiver og slikposer til børnene. Det plejer at være en rigtig god afslutning på året, hvor vi kan ønske hinanden glædelig jul og tage godt imod de medlemmer der kan være tilflyttet foreningens område i løbet af året.
Glæden ville jo ingen ende tage, da vi sidste år sluttede af med de skønneste grill pølser, direkte fra kæmpe grillen, der velvilligt var stillet til rådighed af Annie Horn. Så det vil vi naturligvis gøre igen i år. Vi skal naturligvis også have en jule lodtrækning, som vi plejer. Der er simpelthen ingen grund til ikke at kikke forbi, det bliver hyggeligt. Det er ganske gratis at deltage, men kræver en tilmelding.
Arrangementet foregår søndag den 14. december kl. 16-18 på Muldager 20
Indbydelse vil blive omdelt snarest